En stor tak til en værdsat medarbejder

Efter en menneskealders tro tjeneste ved Vejstrup og Lundeborg kirker er kirkesanger Thorkild Søgaard gået på pension.

En stor tak til en værdsat medarbejder

Thorkild Søgaard har været kirkesanger i Vejstrup og Lundeborg kirker i 35 år. I efteråret valgte Thorkild at gå på pension, og første søndag i advent 2020 blev Thorkilds sidste arbejdsdag.

I 35 år har Thorkild sunget i kirkerne, og han har taget imod kirkegængere til gudstjenester, barnedåb, konfirmationer, vielser og begravelser på fineste vis. Thorkilds salmesang, hans positive livsindstilling og hans fine evne til at møde hver eneste kirkegænger, hvor vedkommende er, har haft stor betydning for alles oplevelse af at komme i kirke, og han har været med til at skabe et godt kirkeliv i Vejstrup og Lundeborg.

Thorkild har været en god og trofast kollega og en stor hjælp for menighedsrådet. Det har været en fornøjelse for os alle at arbejde sammen med Thorkild.

Hermed de bedste ønsker fra menighedsrådet

Linda Beck Madsen