Fællesskab og motion på tværs af sognegrænser (OBS rettet dato for cykeltur)

I et samarbejde mellem menighedsrådene i gamle Gudme kommune og Vejstrup valgmenighed er der arrangeret en cykeltur og en vandretur, der inkluderer kirke, fællesskab, motion og natur.

Fællesskab og motion på tværs af sognegrænser (OBS rettet dato for cykeltur)

Vi håber rigtig mange har lyst og mulighed for at deltage i nedenstående arrangementer. 

Cykeltur torsdag den 4. juli kl. 16.30.

Vi begynder i Hesselager kirke med en kort andagt kl. 16.30. Herefter cykler vi til Lundeborg kirke, forbi Hesselagergård, hvor vi spiser vores madpakke på den grønne plæne ud mod vandet.

Vi cykler igennem Hesselagergårds-skoven tilbage til præstegården i Hesselager, hvor vi drikker kaffe/the i konfirmandstuen. Turen er på ca. 15 km.

Pilgrimsvandring tirsdag d. 3. september kl.16.30

Vi mødes vi hos Vibeke og Christian Søndergaard, Kilenvej 19, 5883 Oure, hvor vi begynder vores pilgrimsvandring med en andagt i Vibeke og Christians smukke have. Ruten, som er ca. 5 km., kommer til at gå ad Ø-havsstien og den gamle Kirkesti over Brudager og slutter hvor vi begyndte. Undervejs vil der være korte pauser ”med noget indeni”.

Man er meget velkommen til at nyde sin medbragte madpakke i haven, hvor valgmenigheden også vil byde på kaffe/te og kage og en sang til at slutte med. Vi kan være indendørs i tilfælde af knap så godt vejr.

Håber vi ses efter en dejlig sommer!