Familiegudstjeneste og kirkevandring

Hvis alt går efter planen, varer en graviditet gerne i ca. ni måneder. Derfor fejrer vi Marias bebudelsesdag ni måneder før jul. Her får Maria bud fra englen Gabriel om, at hun skal blive mor til Jesus.

Familiegudstjeneste og kirkevandring

Vi er i det gryende forår, naturen står på spring, og forventningerne er klar til at fødes. Gud og menneske mødes, og Marias og hele kristendommens historie begynder for alvor.

Dagen fejrer vi i kirken med en familiegudstjeneste i Oure kirke søndag den 7.april kl.10.00. Efter gudstjenesten  er der kirkevandring, hvor vi vil gå til Lundeborg kirke .

Getter vil  møde os på vejen og som de tidligere år fungere som ”levende GPS”.  På hest fører hun an - og viser os veje, der indimellem godt kan føles som afveje eller vildveje - men Getter er kvinde for altid at føre os sikkert hjem! :) 

Ved Lundeborg kirke venter der os en sandwich samt en lille forfriskning - samt en kop kaffe/the og kage. Sluttidspunkt er omkring kl.13.30.

Hvis nogen har brug for at hente deres bil i Oure efter endt vandring bestiller vi gerne kirkebilen fra Lundeborg tilbage til Oure kirke . Af hensyn til frokosten og bestilling af kirkebil er der tilmelding til Dorthe Aaholm senest mandag den 25.marts, tlf. 30262362.

Vi håber på en dejlig forårsdag dag med tørvejr! Husk – de gode sko til vandringen!