Konfirmationstale 2020

Tale til konfirmanderne 2020

Konfirmationstale 2020

Kære konfirmander!

Siden september er I, skønne unge mennesker kommet til undervisning eller gudstjeneste.                 

I har " gået til præst" - som man sagde da jeg var ung.

 Og jeg kan huske. at noget af det første jeg talte med jer om var dét, at timerne aldrig ville indeholde et facitliste. I vores måde at være sammen på, har der ikke været noget rigtigt eller forkert svar - for det vi har gjort i timerne er at undre os sammen! Undre os over de store spørgsmål og temaer i livet: døden og livet, kærligheden, sandhed, tro og tvivl. 

Og forstået på den måde kan vi sige at vi  langtfra er  færdige - for livet selv bliver vi jo ikke på den måde færdige med. 

Livet stiller os hele tiden nye spørgsmål….bare spørg jeres forældre, bedsteforældre eller oldeforældre.   Selv om undervisningen fortsatte et år eller to mere eller endnu længere, så ville vi aldrig kunne nå i mål – nye spørgsmål vil dukke op, der er altid mere at sige, mere at udforske, mere at undre sig over. 

Vi har i den tid vi har haft sammen været vidt omkring. Vi har læst i Bibelen - skrevet bønner - 

 Vi har sunget salmer, Vi har set film, vi har lavet små kors, som vi har pudset og olieret - vi har drukket the - og nogle gange - spist brød til. 

Over en hel måned brugte vi tid på at lave en flot julekrybbe med Maria, Josef, Jesus barnet - de hellige tre konger, hyrderne på marken - og alle de dyr der nu hører til på markerne og i en rigtig stald. Den blev rigtig flot - og pyntede op i kirken i hele december måned.

Jeg har også taget en lille gave med til jer i dag -  et lille menneske, som kan bøjes i alle vinkler.! Og alt efter hvordan I bøjer ham eller hende kan I få forskellige udtryk frem. Han kan være nedbøjet og trist - eller det modsatte glad og i godt humør - eller sjov og skør eller noget helt 3. I kan eksperimentere med hvor mange forsk. udtryk I kan få frem.

At være menneske er på egen krop at gennemleve alle følelser og stemninger.

I vil opleve solskinsdage - det er de lyse og lette dage, hvor verden smiler til jer og I smiler til verden - og alting føles godt og nemt og er til at overskue. 

I vil måske også opleve storme I jeres liv, dage, hvor I hvirvles rundt og måske knapt kan kende forskel på op og ned. I vil måske opleve modvinde, der er så kraftige at I kan komme til at tvivle på egen styrke.

Og så er der jo også alle de andre dage, der er sådan midt imellem og helt almindelige….

Og her gælder det - kære unge mennesker - om at holde balancen, når I nu træder ud i livet. Balancere i livet - både med jer selv og hinanden. 

Der er en sang der hedder ”Kære linedanser” - måske kender I den? - Vi skal synge den om et øjeblik. 

Sangen handler om hvordan det er at være menneske – måske særligt et ungt menneske, der skal ud og prøve mange ting for første gang. Per Krøis Kjærgsgaard, som har skrevet sangen sammenligner dét at kaste sig ud i livet med det at gå på line:

Kære Linedanser, udspændt
Ligger foran dig
Selve livet
Du fik givet
Gå nu kun din vej
Du må turde træde ud
Hvor dit liv kun er dit
Det briste eller bære må
Dette ene skridt.
Give fra dig hvad du magter
Da ser du
En dag du nåede ud
Og danser med himlens stjerneskud.

Nogle gange kan det være svært at finde balancen i livet - både med sig selv og de andre - det kan det også for os voksne - vi kan måske føle at det hele vakler under os – 

og det kan være fristende ikke at kaste sig ud i livet med alt, hvad det nu indebærer af farer for at træde ved siden af - ja , at miste balancen i livet.

Men I må ikke være bange for at være menneske – ikke være bange for at træde ved siden af og gøre fejl. Det gør vi alle sammen.

Meningen er ikke det velfriserede, korrekte liv, hvor vi ikke begår fejltagelser.

 Meningen med livet er at være et levende menneske, hvilket betyder at vi nogle gange træder  ved siden af - gør eller siger noget, vi ikke skulle have gjort. Men det betyder jo ikke at alle muligheder er forspildte ….så må vi forsøge at gøre det bedre næste gang. 

Som Jonathan siger det så rammende til sin lillebror Tvebak i Astrid Lindgrens "Brødrene Løvehjerte": "Nogle gange må man gøre ting, også selvom det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort". 

Og det er jo rigtigt. Vi kan og skal ikke gå gennem livet med livrem og seler - og pakket ind i vat. Nogle gange må vi handle og springe ud på dybt vand.

Og så må vi have lov at have tillid til Gud - At have tillid til at han griber os og bærer os, når vi falder.

At have tillid til Gud betyder ikke at vi er garanteret et problemfrit liv i sus og dus og med evig solskin og medvind i ryggen.

 Nej! – men det betyder, at vi aldrig får lov at gå vores vej alene. Der vil altid være en, der er vor medvandrer i livet – både ned ad bakke og op ad bakke. Derfor skulle I også lave det lille trækors - som en påmindelse om at I aldrig går vejen alene.

------ 

I dag - på jeres konfirmationsdag - går I kære konfirmander gennem en ny dør - og døren, den står som altid helt åben for jer!

Ved jeres dåb fik I et navn og en plads hos Gud. Dengang blev I tegnet med hans mærke, både for jeres ansigt og for brystet. Et mærke - hvor han lovede jer at han altid  - uanset hvordan livet former sig for jer - vil holde sin dør åben for jer I dag bekræfter han det løfte. 

I har til i dag hver især valgt et tekststed fra biblen, som I vil sige højt om et øjeblik oppe ved alteret. Det er et særligt tekststed for jer, for I skulle vælge det sted med hjertet - altså en tekst, der skulle sige jer noget - tale til jer på den ene elle anden måde. I har skrevet jeres vers ind i den konfirmandbibel I har fået fra kirken - så kan I læse det igen senere.

Jeg håber I vil gemme ordene i jeres hjerte og tage det frem, når I har brug for det.

Kære konfirmander!

Om et øjeblik går vi sammen op til alteret – og hér siger Gud ja til at han vil bevare jer i sin kærlighed. 

Og I bekender jeres tro på ham ved at sige trosbekendelsen og bede fadervor – og I vil sige jeres konfirmationsvers højt –  

Og som det sidste oppe ved alteret idag vil vi ønske hinanden det bedste ved sammen at synge, som vi har sunget hver eneste tirsdag – 

Gå da frit enhver til sit
og stole på Guds nåde!
da får vi lyst og lykke til
at gøre gavn, som Gud det vil,
på allerbedste måde. (DDS 752,4)

Tak for timerne sammen med jer.  

Må Gud velsigne jeres liv – forskellige som de bliver!

Og kan I så have en rigtig god og festlig dag sammen med familie og venner.