Nytårskoncertgudstjeneste i Lundeborg kirke

Traditionen tro vil der være en fælles nytårsgudstjeneste for de tre kirker den 31. december klokken 14.00 i Lundeborg kirke.

Nytårskoncertgudstjeneste i Lundeborg kirke

Nytårsaften, den 31. december, er afslutningen på et år, der kom til at ændre vores liv på mange måder. Det giver anledning til eftertanke: Hvordan forholder vi os til det, vi som samfund og enkeltpersoner har været igennem, og hvordan kommer det nye år til at forme sig?

Vi byder det nye år velkomment med hjertevarme melodier og sange. Ved koncerten medvirker guitarist og sanger Jan Schønemann.

For at vi kan være flere i kirken her i corona-tiden, bliver gudstjenesten uden sang.

Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at ønske hinanden et godt nytår.

Pladsbestilling til nytårsgudstjenesten

NB: På grund af corona-situationen bliver det desværre nødvendigt på forhånd at bestille plads til gudstjenesten. Send en e-mail, hvor I tydeligt angiver, hvor mange pladser I ønsker.

Skriv til præstesekretær Ellen Sørensen på e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. fra den 7. til den 9. december.

Ved gudstjenesterne vil hjælpere stå klar til at vise jer hen til jeres pladser.