Ruth i krig v. Ruth Brik Chirstensen

I januar vil Ruth Brik Christensen holde et levende og medrivende foredrag om sine oplevelser som forstående og lyttende ”mor” for udsendte danske soldater. Det sker - onsdag den 15.januar kl.15.00 -17.00.

Ruth i krig  v. Ruth Brik Chirstensen

Ruth er uddannet pædagog og diakon, men har gennem de seneste år arbejdet som soldaterhjemsleder og foredragsholder.

Som leder af KFUMs Soldaterhjem har Ruth både være med de danske soldater i Irak, Libanon og senest i Afghanistan i 2013. Foredraget giver en spændende og anderledes vinkel på Danmarks militære engagement i verdens brændpunkter. KFUMs Soldaterhjem er et civilt fristed fra den militære hverdag, hvilket giver mange gode  oplevelser med soldaterne. Foredraget ledsages af billeder, der illustrerer historierne på en levende måde. 

Én af Ruths vigtigste opgaver som soldaterhjemsleder har været at skabe rum for menneskelighed med soldaternes glæder og sorger med lyttende ører. Desuden bagte hun tonsvis af kager, bryggede spandevis af kaffe og skabte et hjem, hvor soldaterne altid kunne komme og slappe af fra krigen.  Det kristne værdigrundlag er bærende på KFUMs Soldaterhjem og værdierne får en særlig dimension når livet og døden kommer tættere på soldaterne. 

Ruth blev i 2010 kåret til ”Årets helt” af Jyllands-Posten og efterfølgende er bestselleren ”Ruth i krig” solgt i flere oplag. 

Ruth var leder på soldaterhjemmet i Irak fra august 2006 til februar 2007 og i Camp Bastion i Afghanistan fra maj 2008 til februar 2009. I foråret 2010 åbnede Ruth et nyt KFUMs Soldaterhjem i MOB Price i Afghanistan i et telt, og senest i efteråret 2011 har Ruth været i Libanon som leder af KFUMs Soldaterhjem.