Sogneeftermiddag: ”Mias stemme”

Onsdag 21. oktober kl. 15.00 · Oure Præstegård

Sogneeftermiddag: ”Mias stemme”

Onsdag den 21. oktober kl. 15.00 i konfirmandsalen, Oure Præstegård

Den 5. juni 2024 gav Mia Grauslund slip på livet efter et liv præget af alvorlige følger efter en skæbnesvanger fødsel. På grund af iltmangel under fødslen levede Mia med svær hjerneskade og omfattende handicaps. Hun blev bisat på Lundeborg Kirkegård.

Mias mor, Charlotte Grauslund, har skrevet bogen ”Mias stemme” om livet med sin multihandicappede datter. Hun skriver om kærlighed, afmagt, sorg og kampen for at få hverdagen til at hænge sammen. Nu er Charlotte kommet videre.

På sogneeftermiddagen vil Charlotte fortælle om livet med Mia, men især om tiden efter hendes død — om sorgen, om at rejse sig igen og om langsomt at finde vej videre i livet.