Konfirmand tilmelding for Oure, Vejstrup og Lundeborg kirker

Konfirmationer

Konfirmationsforberedelsen finder sted på 7. klassetrin. Som hovedregel bliver man konfirmeret i kirken i det sogn, hvor man bor.

Indskrivningen til konfirmationsholdet foregår elektronisk på dette link. Man skal ikke længere møde op med dåbsattest. Ved den elektroniske indskrivning skal man til gengæld angive dåbs- eller navngivningsdato. Er den kommende konfirmand ikke døbt, aftales dåb med præsten.

Der er tilmeldingsfrist den 1.8.2026.

Hvis der er spørgsmål, er man velkommen til at ringe til kordegnen Tove Petersen: 21 46 01 67. Ellers er det muligt at skrive en mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Om undervisningen

Undervisningen starter i september. Man skal regne med at konfirmanderne skal deltage i forberedelsen og gennemførelsen af nogle gudstjenester. Der forventes at konfirmanderne besøger mindst 10 gudstjenester i løbet af konfirmationstiden. 

Til konfirmanden

Konfirmationstiden er en forberedelsestid, der består af undervisning, oplevelser og indøvelse i kristendommen. Det er helt frivilligt om man ønsker at blive konfirmeret, og beslutningen træffes bedst sammen med din familie. For at blive konfirmeret skal du først gå til konfirmationsforberedelse. Her lærer du om kristendom, og taler med præsten og dine kammerater om livets store spørgsmål.

Når du bliver konfirmeret bekræfter du dit ”ja” til Gud og kristendommen – og Gud bekræfter sit ”ja” til dig fra dengang, du blev døbt. Mange konfirmander er i tvivl om, om de nu tror rigtigt eller nok til at blive konfirmeret. Den tvivl er der plads til, når man tror, ligesom der er plads til at stille spørgsmål.