Basar ved præstegården

Søndag den 26. september kl. 14:00 er der basar i sognegården på Albjergvej 30 til fordel for De Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK).

Basar ved præstegården

Det er en meget velbesøgt basar, hvor man kan finde en lille advents- eller julegave, en værtindegave, eller bare noget lækkert til sig selv.

Der er masser af hjemmelavede godter, sylte, brød og kager, nørklerier og fine husflidsting som sælges billigt. Der er også mulighed for at købe kaffe, te, øl eller vand. Kom og gør en god handel, og støt samtidig det fine formål.