Livets hjul
I hele februar har vi haft et praktisk forløb, hvor vi har arbejdet med temaet "livets hjul".
Vi har talt om de kristne symboler - korset, duen, englen, hjertet, ankeret, og skibet. Symboler, der på forskellig måde kan være en slags støtte for os. Til hver symbol skulle hver enkelt konfirmand vælge en følelse. Og her lavede vi en brainstorm på tavlen over alle følelser - for livet rummer det alt sammen.
F.eks valgte en konfirmand til sit hjerte billedet følelsen håb - og opgaven har så været at udtrykke følelsen gennem symbolet.
Resultatet blev til "livets hjul" - hvor I kan se mange følelser udtrykt gennem forsk. symboler. Og som livet selv rummer "livets hjul" hele farvepaletten - fra det lyse og lette - til kaotiske med oprørte vande. Menneskelivet rummer det hele.